Gør din have levende

med naturen som læremester

I den levende have er der plads
til mennesker, drømme og leg.
til natur, dyr og insekter

Blomsterhaven, den spiselige have, skovhaven, krydderurtehaven, vandhaven eller sommerfuglehaven – Lad Immergrün hjælpe jer til et grønnere, nemmere og mere bæredygtigt haveliv, hvor alles drømme kan opfyldes

Levende have med bier og Immergrün

Foredrag og workshops

Permakultur? Er det noget med permafrost? Lad mig gøre jer klogere på hvordan I og verden kan blive inspireret af permakulturen. Eller prøv selv med en workshop/foredrag  om kompost, lav jeres egen hügelbed, hvordan bliver man biavler eller…

Om Immergrün

Immergrün er ejet af mig, Eva Max Andersen, jeg har en mission om at vise verden, at haver kan være vilde og naturvenlige og spiselige, uden at det bliver rodet, og uden at I skal luge dagen lang. Gennem foredrag, workshops og rådgivning formidler jeg begejstringen for at bruge haven, hænderne og alt det grønne bæredygtigt til gavn for nutiden og fremtiden. 

Evas rådgivning startede med en snak om mine drømme for haven og med hendes gode input til, hvordan den kan blive vildere, mere frodig og frugtbar og samtidigt mindre plejekrævende. Siden har hun hjulpet mig med at få idéerne omsat til konkrete arbejdsopgaver og indkøb og med 'akuthjælp', når jeg lige stod midt i bedet med et brændende spørgsmål. Det har været meget motiverende at have mulighed for at tilkalde Eva af flere omgange, så jeg har kunne dele havearbejdet op i overskuelige etaper og få hendes feedback, opbakning og forbedringsforslag undervejs.

Uden Evas hjælp havde jeg ikke fået taget mig sammen til og haft mod til at lave alle disse nye ting i min have. For det er bare meget sjovere at fyre en masse energi af på havearbejde, når man rimelig sikker på, at resultatet også bliver godt.

Gunilla Stine Rasmussen Villahave i Roskilde

I Haveselskabet Nordsjælland har vi i foråret 2022 haft et velbesøgt foredrag om Permakultur, holdt af Eva Max Andersen fra Immergrün. Foredraget var meget inspirerende og udbytterigt, da Eva har en stor faglig viden, som hun med engagement delte ud af i en tæt dialog med deltagerne.

Foredraget blev efterfølgende fulgt op af en havevandring, hvor Eva viste os, hvordan man i praksis kan dyrke sin have ud fra principperne i permakulturen og at det også kan bruges i prydhaver, hvor man ønsker mere bæredygtighed men det skal stadig være pænt.

Arrangementerne har været velbesøgte, og vi gik alle hjem med mange nye ideer og lyst til at komme i gang. Det var en fornøjelse at samarbejde med Eva.

Anneth Langkilde Haveselskabet Nordsjælland

Vi ville have en masse blomster og noget stedsegrønt til den ene side. Det skulle passe til stedet og være nemt at holde. Eva har med sin store faglighed og ekspertise designet en superfin og meget varieret have, med stedsegrønne og mange forskellige blomstrende og insektvenlige buske og planter, og som med tiden giver os nogle gode uderum med masser af liv.

Eva leverede en megaflot og forståelig haveplan, en udførlig planteliste og vi fik også fin hjælp til indkøb af planterne og vejledning til at plante. Tusind tak til Eva, fordi hun har været så god til at lytte til vores ønsker og behov, som hun på raffineret vis har omsat til en naturskøn have med smukke planter, buske og hække, der passer både til os, sommerhuset og hele området. Nu glæder vi os til at se det hele vokse op.

Clara, Hannah, Hanne og Kim Frodig sommerhusgrund på Falster