lad os sammen få jord under neglene
Ingen gift
Ingen kunstgødning
Grav mindst muligt
Drag omsorg for din jord
Brug dit haveaffald
Om det er rundt eller firkantet, fyldt med langhåret græs og ukrudt eller ordnet i fine farvekoordinerede bede er lige meget. Der må også gerne være ‘fremmede’, ikke-danske blomster, så længe planterne er insektvenlige og målet er mest mulig diversitet for mest muligt liv. Og så er det godt med vand og et par kvashjørner.
Ingen gift
Ingen kunstgødning
Grav mindst muligt
Drag omsorg for din jord
Brug dit haveaffald
Om det er rundt eller firkantet, fyldt med langhåret græs og ukrudt eller ordnet i fine farvekoordinerede bede er lige meget. Det betyder heller ikke noget, om der er masser af ‘fremmede’, ikke-danske blomster, så længe planterne er insektvenlige og målet er mest mulig diversitet for mest muligt liv. Og så er det godt med vand og et par kvashjørner.
Immergrün er ejet af mig, Eva Max Andersen. Jeg er agronom, biavler, regnvandskonsulent, haveentusiast, kompostnørd og erfaren kommunikationskonsulent.
Jeg har arbejdet med haver hele mit liv og er selv ejer af en mellemrodet permakulturhave. Jeg har desuden arbejdet med kommunikation i årtier, er en engageret foredragsholder og underviser og sidder i Permakultur Danmarks bestyrelse.
Fra jeg var fire, har jeg været tvangsudskrevet til min mors køkkenhave. Som otteårig samlede jeg urter, og kogte dem til min egen heksebryg, og efter endt studie forlod jeg København for at eksperimentere i min egen have. Jeg dyrker meget få etårige grøntsager, men masser af flerårige og masser af blomster og buske til glæde for mennesker og insekter. Og så har jeg fem høns og tusindvis af bier.
Jeg læner mig op ad principper fra økologien og især fra permakultur og skovhavedyrkning. Jeg glæder mig til at give min begejstring og fornemmelse for jord videre til andre haveejere, legepladsbrugere, fællesområdebrugere eller hvad I nu er.
Immergrün er ejet af mig, Eva Max Andersen. Jeg er agronom, biavler, regnvandskonsulent, haveentusiast, kompostnørd og erfaren kommunikationskonsulent.
Jeg har arbejdet med haver hele mit liv og er selv ejer af en mellemrodet permakulturhave. Jeg har desuden arbejdet med kommunikation i årtier, er en engageret foredragsholder og underviser og sidder i Permakultur Danmarks bestyrelse.
Fra jeg var fire, har jeg været tvangsudskrevet til min mors køkkenhave. Som otteårig samlede jeg urter, og kogte dem til min egen heksebryg, og efter endt studie forlod jeg København for at eksperimentere i min egen have. Jeg dyrker meget få etårige grøntsager, men masser af flerårige og masser af blomster og buske til glæde for mennesker og insekter. O så har jeg fem høns og tusindvis af bier.
Jeg læner mig op ad principper fra økologien, især permakultur og skovhaven. Jeg glæder mig til at give min begejstring og fornemmelse for jord videre til andre haveejere, legepladsbrugere, fællesområdebrugere eller hvad I nu er.
Er det noget med permafrost? Det er nok det hyppigste spørgsmål, jeg får, når jeg siger permakultur. Og nej, det er det ikke. Permakultur er en sammentrækning af de engelske ord ‘permanent’ og ‘agriculture’ og dækkede oprindelig over begrebet permanent dyrkning. I dag handler permakultur om en bæredygtig livstil i alle livets aspekter, som fint beskrives i permakulturens principper: Omsorg for mennesker, omsorg for jorden og fair fordeling af ressourcer.
I haverne handler permakultur om at samarbejde og efterligne naturen, når vi dyrker blomster, buske, træer og grøntsager. Jorden behandles med stor omsorg for at skabe mest muligt liv. Det vil sige, vi graver mindst muligt og holder jorden permanent dækket af planter eller jorddække. På den måde opbygges en næringsrig og humusholdig jord, der kan holde på vand og næringsstoffer.
Vi dyrker mest flerårige grøntsager, og det gør vi helst sammen med bærbuske og træer for at skabe mere ligevægt og for at øge udbyttet ved ikke kun at høste på jorden men også i højden. Vi fjerner kun det, vi høster, resten bliver i systemet og skaber mad og næring for jord og planter.
Samtidig byder permakulturen på en række logiske designprincipper, som både kan bruges, når du skal designe din have, et projekt, dit liv eller noget andet.
Vil du vide mere, så kommer jeg gerne forbi med et foredrag – læs mere.
Er det noget med permafrost? Det er nok det hyppigste spørgsmål, jeg får, når jeg siger permakultur. Og nej, det er det ikke. Permakultur er en sammentrækning af de engelske ord ‘permanent’ og ‘agriculture’ og dækkede oprindelig over begrebet permanent dyrkning. I dag handler permakultur om en bæredygtig livstil i alle livets aspekter, som fint beskrives i permakulturens principper: Omsorg for mennesker, omsorg for jorden og fair fordeling af ressourcer.
I haverne handler permakultur om at samarbejde og efterligne naturen, når vi dyrker blomster, buske, træer og grøntsager. Jorden behandles med stor omsorg for at skabe mest muligt liv. Det vil sige, vi graver mindst muligt og holder jorden permanent dækket af planter eller jorddække. På den måde opbygges en næringsrig og humusholdig jord, der kan holde på vand og næringsstoffer.
Vi dyrker mest flerårige grøntsager, og det gør vi helst sammen med bærbuske og træer for at skabe mere ligevægt og for at øge udbyttet ved ikke kun at høste på jorden men også i højden. Vi fjerner kun det, vi høster, resten bliver i systemet og skaber mad og næring for jord og planter.
Samtidig byder permakulturen på en række logiske designprincipper, som både kan bruges, når du skal designe din have, et projekt, dit liv eller noget andet.
Vil du vide mere, så kommer jeg gerne forbi med et foredrag – læs mere.
Biodiversitet eller biologisk diversitet er en sammentrækning af det græske ord bio, som betyder liv, og det latinske ord diversus, som betyder forskelligartet. Det vil sige variationen i den levende natur. Biodiversitet rummer en række forskellige niveauer som fx gener, arter og økosystemer.
I vores haver tænker vi typisk biodiversitet som en mangfoldighed af forskellige arter af træer, buske, blomster og urter samt en masse dyreliv, fra kryb og insekter til nuttede pindsvin, frøer, ræve og vildt.
Blandt mange haveejere er det en løbende diskussion, om vi kun skal have hjemmehørende arter, hvis vi for alvor vil fremme biodiversiteten. Ud fra en ide om, at hjemmehørende blomster er bedre for vores hjemmehørende insekter, som er bedre for de hjemmehørende fugle og så videre.
Der er lavet forsøg, som understøtter netop den overbevisning, nemlig at en beplantning med hjemmehørende arter genererer den største diversitet af insekter, hvis du sammenligner med en tilsvarende beplantning af indførte arter. Men de samme forsøg tyder også på, at du får den højeste diversitet, hvis du planter en blanding af både indførte og hjemmehørende. De indførte arter kommer ofte med egenskaber, som dehjemmehørende ikke har, fx en længere eller senere blomstring. Og så er vi slet ikke nået til at snakke om, hvad der sker, når klimaet forandrer sig…
Immergrün tror ikke, at vi skal være så rigide i vores bekymring i forhold til hjemmehørende eller ikke hjemmehørende arter.
Du kan læse mere om denne vinkel på biodiversitet i bogen: Where do Camels belong af Ken Thompson. Har du lyst til at høre mere om biodiversitet, så kontakt mig.
Biodiversitet eller biologisk diversitet er en sammentrækning af det græske ord bio, som betyder liv, og det latinske ord diversus, som betyder forskelligartet. Det vil sige variationen i den levende natur. Biodiversitet rummer en række forskellige niveauer som fx gener, arter og økosystemer.
I vores haver tænker vi typisk biodiversitet som en mangfoldighed af forskellige arter af træer, buske, blomster og urter samt en masse dyreliv, fra kryb og insekter til nuttede pindsvin, frøer, ræve og vildt.
Blandt mange haveejere er det en løbende diskussion, om vi kun skal have hjemmehørende arter, hvis vi for alvor vil fremme biodiversiteten. Ud fra en ide om, at hjemmehørende blomster er bedre for vores hjemmehørende insekter, som er bedre for de hjemmehørende fugle og så videre.
Der er lavet forsøg, som understøtter netop den overbevisning, nemlig at en beplantning med hjemmehørende arter genererer den største diversitet af insekter, hvis du sammenligner med en tilsvarende beplantning af indførte arter. Men de samme forsøg tyder også på, at du får den højeste diversitet, hvis du planter en blanding af både indførte og hjemmehørende. De indførte arter kommer ofte med egenskaber, som dehjemmehørende ikke har, fx en længere eller senere blomstring. Og så er vi slet ikke nået til at snakke om, hvad der sker, når klimaet forandrer sig…
Immergrün tror ikke, at vi skal være så rigide i vores bekymring i forhold til hjemmehørende eller ikke hjemmehørende arter.
Du kan læse mere om denne vinkel på biodiversitet i bogen: Where do Camels belong af Ken Thompson. Har du lyst til at høre mere om biodiversitet, så kontakt mig.
Alle kan lave en god kompost, bare du følger nogle simple regler. Der er mange forskellige måder at gøre det på. Fra den helt dovne, hvor du bare smider det hele hen i et hjørne af haven og lader det være, til den mest krævende indendørs bokashi-kompost. Et godt resultat kræver dog et minimum af indsats, resten er op til din plads og muligheder.
Du kan kompostere dit haveaffald og køkkenaffald sammen – husk dog aldrig at lægge kød eller tilberedt mad på en åben kompost, da det tiltrækker rotter. Du kan også samle alle dine grene i et nydeligt kvashegn, det er også en slags kompostering. Og imens det forfalder, kan det være hjemsted for pindsvin og andre smådyr.
Har I lyst til kompost, så kan jeg hjælpe jer i gang på et niveau, der passer til jeres ressourcer og ønsker – læs mere.
